Bestyrelsesmøde 20140616

DDBF Bestyrelsesmøde 16. juni 2014 via Skype

1. Velkomst

Deltagere: Vibeke Faurholt, Bettina Nielsen, Henrik Munk Ebbesen, Malene Smed Lyng, Trina Sommer

Afbud fra: Susanne Haugaard, Flemming Abildgaard

2. Valg af mødeleder og godkendelse af dagsorden

Vibeke valgt til mødeleder.

Dagsorden godkendt

3. Nyt fra Formanden

Vibeke har været til pårørenderådsmøde, hvor der bla. blev diskuteret dilemmaer, omkring hvordan vi forældre kontra hvordan personalet ser brugerne; for eksempel synet på, hvad der skal til, for at en kørestol ser ren ud, eller hvorfor høreapparaterne er løbet tør for batteri.

Vibeke har deltaget i det første skolebestyrelses møde for voksne som repræsentant for døv-blinde. Ligeledes er døve-tunghøre repræsenteret i bestyrelsen. Regionen er repræsenteret ved en politiker, Tina Juul Kjellberg, og ligeledes deltager en politiker fra Læsø Kommune, Lone Christiansen.

Der skal ansættes en ny skoleleder, fordi både Leo og Keld stopper i løbet af næste skoleår. I samme omgang lægges de to afdelinger sammen, så CDH fremover kun har een fælles skoleafdeling for både døv-blinde og døve-tunghøre.

I forbindelse med skolereformen bliver der til næste skoleår indrettet kontorlokaler for lærerne i Hus 3.

4. Nyt fra øvrige bestyrelsesmedlemmer

Det var en god weekend på Slettestrand.

5. Økonomi

Følger budgettet.

TipsLotto midler:

Vi har fået 100.000,- kr.

Kontingent

Der indkommer løbende kontingentbetalinger, hvilket er rigtig dejligt.

6. Kommende arrangementer

Nordisk højskole

4 danskere og 1-2 svenskere deltager.

Heidi tager til Sømådalen i Norge.

Forældrekursus

Forslag om indlæg modtages med glæde. Foreløbige ideer:

  • Socialministeren.
  • Oplæg om tolkebistand (se pkt 8)

Familiekursus

29.-31. maj 2015 er booket.

7. Lev

Flemming vil trække sig fra LEV’s hovedbestyrelse; er der andre interesserede? Vibeke undersøger, om vi kan få lov til at erstatte Flemming uden valg?

8. Orientering om tolkeprojekt for døvblindfødte

Jytte Olesen fremlagde projektet, hvor nytten af tolkebistand for døv-blinde blev undersøgt. Et projekt, som DDBF har støttet.

Konklussionen på projektet er, at tolkebistand har været en stor succes for de involverede. Tolkene har ingen problemer med det taktile sprog, ligesom de døv-blinde, der deltog, havde stor fornøjelse af bistanden.

Alle døve har ret til tolkebistand, så det er bare med at komme i gang med at bruge denne mulighed, hvor det giver mening.

9. Hjemmesiden

Vi omlægger nu hjemmesiden, til det nye design, og udfaser dermed den gamle hjemmeside. Dette gør vi hurtigst muligt, og forventer at lave en større kampagne efter sommerferien, for at gøre opmærksom på ændringen.

Fremover vil korrekturlæsning af referater og andet materiale foregå direkte på hjemmesiden, da alle bestyrelsesmedlemmer kan logge ind med “redaktør”-rettigheder, og har dermed mulighed for at se materiale, der endnu ikke er udgivet. Efter korrekturlæsning og tilretning publicerer Henrik siden for offentligheden.

10. Pjece

Bettina undersøger om hun har nogle fotos til pjecen. Susanne undersøger ligeledes sine billeder.

Når vi har fundet et passende billede, er pjecen klar til at blive lagt på hjemmesiden.

11. Evt.

Bente Ramsing holder afskedsreception sidst i juni. Vibeke deltager.

Laugelejr: Vibeke har rundsendt en invitaion til alle børne- og unge-forældre i foreningen til deltagelse i Dansk Blindesamfunds Ungdoms sommerlejr.

Vibeke rundsender doodle for næste møde til august/september.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *