Generalforsamling 2015

DDBF Generalforsamling den 1. marts 2015

Valg af dirigent

Bill Skov valgt enstemmigt.

Dirigenten konstaterede at mødet er rettidigt indkaldt.

Ligeledes blev det konstateret, at der ingen indkomne forslag er modtaget.

Der er 22 deltagere på generalforsamlingen.

Beretning om Foreningens virksomhed

Formand Vibeke Faurholt beretter:

5 bestyrelsesmøder er afholdt i årets løb, heraf ét fysik møde. Bestyrelsen tilstræber at mødes fysisk mindst én gang årligt; resten af møderne afholdes via Skype.

Af aktiviteter har vi afholdt tur til Slettestrand. Meget hyggeligt hvor bla. børnene selv lavede børnetrylleshow, som viste sig at være en stor succes, der sagtens kan gentages.

DDBF deltager i den følgegruppe under ViHS, der handler om døve-tunghør. Følgegruppen laver standard forløbsbeskrivelse for, hvordan kommuner bør handle, når de får en døve-tunghør borger. Indtil videre dækker dette dog ikke døvblinde området, men forhåbentligt vil vores område også blive tilgodeset på et tidspunkt.

Nordisk Højskole på Slettestrand er afholdt for sidste gang. Det er blevet vanskeligt at få hjælpere med på højskole på grund af de nye retningslinjer for betaling for ledsagere. I stedet arbejder bestyrelsen med at lave et “road-show”, der rejser rundt til institutioner og laver nogle gode oplevelser for beboerne i deres nærmiljø. På den måde kan vi få mere ud af vores penge til glæde for mange af vores medlemmer.

DDBF deltager i Servicestyrelsens faglige råd for døve, blinde, etc. Det er en meget bred gruppe og vi forsøger at holde fokus. Videnscentret, der stadig ligger i Aalborg, vil lave en vidensportal for døv-blindhed. De laver endvidere en landskonference i 2016, hvor bla vidensportalen præsenteres.

DDBF deltager i pårørenderådet på Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) i Aalborg, samt i voksen-skolebestyrelsensamme sted.

Henry E. Jensen sidder i bestyrelsen for Bredegaard i Fredensborg.

LEV bestyrelsen har vi tidligere deltaget i, men ikke for øjeblikket.

DDBF er ligeledes repræsenteret i Danske Døvblindfødtes Fonds bestyrelse. Der er udloddet diverse beløb i årets løb iht. fondens formål.

Aflæggelse af årsregnskab

Vibeke fremlagde regnskabet. Regnskabet kan hentes her.

Årets resultat: kr. -635,-.

Aktiver i alt: 722.693,-. Egenkapital: 695.674,-.

Regnskabet blev godkendt.

Forslag til budget

Indtægter 200.000,-.

Udgifter 200.000,-.

Budget godkendt.

Fastsættelse af kontingent

Vi har omlagt principperne for kontingentet, for derved at få bedre styr på medlemsregistreringen. Det er lykkedes at få flere medlemmer i løbet af året.

Kontingentet er fortsat 100 kr. for første medlem i husstanden og 50 kr for efterfølgende medlemmer.

Behandling af indkomne forslag

ingen forslag

Valg af tre bestyrelsesmedlemmer

På valg: Flemming Abildgaard, Trina April Sommer og Susanne Haugaard. Susanne og Flemming genopstiller. Nanna Olesen opstiller. Alle tre valgt med applaus.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Henrik Munk Ebbesen, Malene Lyng, Bettina Nielsen, og formand Vibeke Faurholt.

Tak til Trina April Sommer, der har været bestyrelsesmedlem i 2 år.

Valg af 2 suppleanter.

Søren Korsholm og Peter Rosenkilde Christensen valgt.

Revisor

Hans Moltke er genvalgt.

Eventuelt

Spørgsmål: Vil det være en god ide, at investere en del af formuen

Svar: Bestyrelsen undersøger nærmere.

Bestyrelsen opfordres til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi belyser emnet.

Henrik præsenterede den nye hjemmeside (ddbf.info), og forklarede hvordan man kan registrere sin email på siden, så man fremover modtager en email, når der er nye opslag på siden. Ligeledes blev der gjort reklame for vores Facebook side (www.facebook.com/danskedovblindfodtesforening), hvor alle frit kan bidrage.

Generalforsamlingen slut kl 12:00

Dirigenten takker for god ro og orden.

Vibeke takkede dirigenten for sikker styring af mødet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *