REFERAT DDBF BESTYRELSE 3. november 2016

1         Velkomst

Vibeke bød velkommen.

Til stede: Vibeke Faurholt, Flemming Abildgaard, Bettina Nielsen, Nanna Olesen, Søren Korsholm, Henrik Munk Ebbesen.

Afbud fra: Susanne Haugaard.

2         Valg af mødeleder og godkendelse af dagsorden

Bettina valgt til mødeleder.

Dagsorden godkendt.

3         Nyt fra Formanden

Skolebestyrelsesmøde CDH

  • Forslag om at nedskære antallet af møder. Dette gøres ved at afholde møde for både  voksen- og børne-skolebestyrelserne på samme dag med et fælles overlap til gensidig orientering. Både Vibeke og Søren fra hhv. voksen- og børne-skolebestyrelsen var positive overfor denne ændring.
  • Der kommer flere elever i voksenundervisningen, heriblandt en del flygtninge.
  • Generelt på CDH arbejder man med emnet medborgerskab.
  • Aalborg Kommune lukker Løvvangsskolens specialskole. Måske elever herfra kunne have glæde af CDH’s tilbud. Desværre må CDH ikke selv gøre reklamere for sig selv, men det må vi som forældre gerne.

4         Nyt fra øvrige bestyrelsesmedlemmer

Henrik har lovet at hjælpe Henry med vedligeholdelse af fondens hjemmeside.

Bettina har deltaget i et magtanvendelseskursus ved jurist Susanne B. Holm, hvor der blev fremlagt meget konkrete eksempler på, hvornår det er OK at anvende magt.

Henrik har undersøg lovgivning og praksis for hvordan personligt værgemål håndteres her i Danmark, og fremlagt dette på seneste værgemøde. Generelt findes der meget lidt på skrift vedrørende personligt værgemål, og derfor opfordrede Henrik CDH til at udfærdige en politik for netop personligt værgemål, og hvordan det skal håndteres i dagligdagen. En sådan politik skal anskueliggøre hvordan tavshedspligt, samtykke og beboerens selvstændighed kan håndteres og administreres i hverdagen i samarbejdet mellem værger, pårørende og pædagoger.

5         Økonomi

Fri køb af 5 timer pr uge til formanden, som beløber sig til 4800,- per måned.

Socialstyrelsen har udbetalt de ansøgte midler vedrørende familiekursus 2016.

Tips-Lotto midler på 200.000 kr. er blevet udbetalt til foreningen.

Vibeke rykker dem, der mangler at betale kontingent.

Vi har på det seneste fået syv nye medlemmer.

6         Kommende arrangementer

Generalforsamling og Forældrekursus 2017

  1. – 5. marts 2017

Vi afholder bestyrelsesmøde fredag, og inviterer suppleanter med til dette årlige, fysiske bestyrelsesmøde.

Emner til kurset:

  • Birgitte Nygaard – om livet med et handicappet børn
  • Susanne B Holm om magtanvendelse
  • Personligt værgemål og manglende politikker, Henrik Ebbesen
  • Det auditive fokus, Steen B. Jensen
  • Fra Sans til samling, Taktilgruppen

Vibeke har kontakt til Birgitte, og vil tage kontakt til CDH vedr. de to sidste punkter.

Sted: Kryb-i-ly kro ved Fredericia.

Indbydelse lægges snarest på hjemmesiden.

Familiekursus 2017

  1. – 18. juni 2017 på Slettestrand.

Foreløbig indbydelse og tilmelding er lagt på hjemmesiden.

Forslag om noget med teateraktiviteter, eller musik, f.eks. www.mynster.dk

7         Ny Nordisk Højskole – evaluering

Nanna beretter, at det var et alle tiders arrangement, med ni deltagere. Deltagerne syntes dog, at der manglede lidt feriestemning, da det jo foregik hjemme. Desværre var det også skiftende personale, der deltog, hvorfor man mistede lidt kontinuitet. Det er vigtigt, at personalet er gennemgående.

Steen og Winnie var også glade for at arrangere højskole på en ny måde.

Vibeke opsøger andre institutioner, som kunne tænkes at have tilsvarende arrangementer.

8         Hjemmesiden

Husk at reklamere på Facebook.

9         Henvendelse fra Marianne Disch

Udsat til næste møde.

10   Lev

Repræsentantskabsmøde 5.-6. november, Kolding

Vibeke deltager på mødet.

Kort snak om, hvem Vibeke skal stemme på til formands- og næstformandsposten, samt til hovedbestyrelsen, hvor vi stemmer i valggruppe 6.

11   Europæisk Konference Aalborg 2017

Foregår i uge 36 i Aalborg (5. – 8. september 2017).

Arrangeres i fællesskab af CDH og Region Nordjylland.

De søger frivillige hjælpere – hvem har lyst?

Fonden har bevilget 50.000,- som støtte til danske deltagere.

Vi bør gøre reklame for det på hjemmesiden.

Indlæg til konferencen skal tilmeldes senest i januar 2017.

12   Evt.

næste møde: januar 2017 – Vibeke indkalder via doodle.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *